Samfundsøkonomiske mål

Samfundsøkonomiske mål
Økonomi handler overordnet om prioriteringer, og vælge mellem resurser og vælge hvad de skal bruges til. På samme måde er det for samfundsøkonomi, fordelingen af goderne i samfundet.
Samfundsøkonomiske mål kan være økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed, lav inflation eller overskud i betalingsbalancen m.m. som hver især kan påvirke hinanden ved enten, at forstærke eller modvirke opnåelsen af målene.

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling
Økonomisk vækst handler om øget produktion af varer og tjenesteydelser. BNP, bruttonationalproduktet er måling af samfundets samlede produktion. Den samlede produktion består af produktionen af varer og tjenesteydelser. Produktion af varer består af råvarer, landbrugsvarer og industrivarer. Tjenesteydelser består af offentlige og private ydelser, som politi, sundhed, rengøring og uddannelse. Væksten i BNP vil sige der er økonomisk vækst der giver øget forbrugsmuligheder, samt er med til at indkomsterne stiger. Det er med til at sikre fremtiden og fortsat have vækst. Dermed vil der også kunne afsættes flere ressourcer af til den bæredygtige udvikling, så på den måde vil den økonomiske vækst forstærke den bæredygtige udvikling.

Lav arbejdsløshed
Lav arbejdsløshed er en god ting, for hvis flere folk er i job er der højre produktion. Det kan koste staten flere penge jo flere arbejdsløse, hvis enten man er på dagpenge eller kontanthjælp. Det er også socialt negativt og kan give sundhedsmæssige konsekvenser ved at være arbejdsløs.
Arbejdsløshedsformer:
Friktionsarbejsløshed er når en skifter job og er arbejdsløs i en kort periode.
Sæsonarbejdsløshed er når nogen arbejder i en særlig sæson, som fx er der mange sommerjobs i caféer.
Konjunkturarbejdsløshed er når efterspørgslen falder som fx at en varer ikke bliver solgt nok og firmaet ikke har råd til at have folk ansatte mere.
Strukturarbejdsløshed forekommer når teknologiske udviklinger overflødiggøre arbejdspladser, som fx en slagter ikke behøver sine ansatte fordi en maskine kan skære kødet frem for dem.

Inflation
Inflation er vedvarende stigninger i prisniveauet. Det måles som ændringer i forbrugspriserne. Prisudviklingen på enkelte varer vil afhænge af udbuds- og efterspørgselsforholdene på varens marked. En stigende efterspørgsel, fx på grund af højere indkomster, som et lavere udbud, fx på grund af stigende produktionsomkostninger, kan medføre en stigning i varens pris (cost push faktorer).
Dermed kan beslutningstagerne påvirke og styre inflationen ved fx at påvirke økonomiens samlede efterspørgsel. Det er netop dette, der foregår, når man fører aktiv finans eller pengepolitik.

Betalingsbalancen
Dette er en opgørelse af handel med varer, tjenester og kapital mellem Danmark og udlandet i løbet af en periode.
De løbende poster er når der er overskud i betalingsbalancen. Kapitalposterne er netto fra udlandet, som fx forskellige typer overførelser. Betalingsbalancens finansielle poster skal sørge for balancen er 0 så der ikke vil være underskud eller tilsvarende overskud. Hvis der er overskud på de finansielle poster, har det pågældende land altså stiftet gæld ved at importere kapital for at finansiere underskuddet på de løbende poster. Hvis der er underskud på de finansielle poster, har det pågældende land eksporteret kapital, evt. i form af fordringer på udlandet, som modsvarer overskuddet på de løbende poster