Demokrati og -former

Demokratiets forskellige forståelser

·         Direkte og indirekte demokrati:

o   I Danmark har vi direkte og indirekte (repræsentativt) demokrati.

I det direkte demokrati træffer folket de politiske beslutninger.

I det indirekte demokrati stemmer folket på forskellige partier, som træffer beslutningerne.

I forbindelse med folkeafstemninger, bruger man i Danmark direkte demokrati, hvilket bl.a. blev anvendt i år 2000 i forbindelse med Danmarks deltagelse i eurosamarbejdet (indførelsen af Euroen i de forskellige EU-lande). Den seneste folkeafstemning var i 2015 om retsforbeholdet.

Danmark har parlamentarisme, dvs. parlamentet vælger regeringen og kan afskedige den. Parlamentet femsætter lovforslag og vedtager lovforslag. 

·         Konkurrencedemokrati (elitedemokrati) og deltagelsesdemokrati:

o   Disse to demokratiformer giver hver deres bud på hvordan demokratiet skal se ud. Den afgørende forskel er den måde de ser omfanget af den politiske deltagelse på.

Alf Ross er eksponenten for konkurrencedemokratiet og Hal Koch er eksponenten for deltagelsesdemokratiet.

Konkurrencedemokratiet lægger fokus på indirekte demokrati:

§  Alf Ross ser konkurrencedemokratiet som en styreform, hvor der lægges fokus på overholdelse af spilleregler, fx frie valg og fri valgret.

§  De politiske rettigheder tildeles folket som vælger repræsentanter, det vil sige at politikere konkurrerer om vælgernes stemmer.

§  Flertallet bestemmer, så mindretallet kan ignoreres - uanset størrelse.

§  Demokratiet er et middel og ikke et mål i sig selv.
§  Vælgerne kan skifte eliten ud = vælgersanktion.
§ Hvem deltager?:
Partier, interesseorganisationer (privataktører) 

Deltagelsesdemokratiet lægger fokus på direkte demokrati:

§  Hal Koch ser demokratiet som langt mere omfattende end blot en politisk styreform og beskriver det som en livsform, der gælder alle forhold hvor mennesker har at gøre med hinanden.

§  Dialogen anses som det bedste og eneste middel til at sikre, at de afgørelser, der træffes, er til fælles bedste. Flertallet har ikke altid ret og derfor er afstemninger ikke demokrati.

§  Deltagelse fungerer opdragende og uddannende. Jo mere man deltager i demokratiet, jo mere uddannet bliver man til at kunne forholde sig og tage stilling til avancerede politiske spørgsmål.

Dahls fem demokratikriterier:

Den amerikanske politolog Robert Dahl opstiller fem kriterier, der skal være opfyldt, før man kan tale om en demokratisk proces. Dog pointerer han at opfyldelse af de fem punkter ikke nødvendigvis er lig med et ideelt demokrati, da man kan have demokrati uden at opfylde alle kravene.