Hvordan fungerer valgsystemet i Danmark?

Fordeling af stemmerne

Når stemmerne er talt op efter et valg, fordeles pladserne i Folketinget efter en særlig dansk variant af den metode, der kaldes for forholdstalsmetoden. Det er en ret indviklet metode, men til gengæld er det en matematisk retfærdig måde at fordele stemmerne på.

Alle landsdele repræsenteres

Metoden garanterer, at partierne får pladser i Folketinget, i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Får et parti f.eks. 10 pct. af stemmerne i landet, så skal det også have 10 pct. af mandaterne – eller pladserne – i Folketinget. Samtidig sikrer metoden, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget og ikke kun de store byer, hvor der bor mange vælgere.

Samtidig sikrer metoden, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget. Det skal styrke det lokale tilhørsforhold mellem vælgerne og de valgte.

Generel viden om Folketingsvalget

Politikerne, der vælges til Folketinget, sidder i en tidsbegrænset periode og skal herefter prøves ved et valg igen. Ifølge grundloven skal der minimum holdes folketingsvalg hvert fjerde år, men statsministeren kan til enhver tid beslutte at udskrive valg, inden der er gået 4 år. Ved et valg vælges 179 medlemmer til Folketinget. De 175 medlemmer vælges i Danmark, mens 2 vælges i Grønland og 2 på Færøerne.

Hvordan bliver man valgt?

En kandidat til folketinget kan blive valgt enten på et kredsmandat eller et tillægsmandat.

Af de 179 medlemmer er 135 valgt på et kredsmandat og 40 på et tillægsmandat.

Et kredsmandat er et mandat der er geografisk knyttet til den kreds hvor kandidaten er opstillet, og bliver ikke påvirket af partiets resultat på landsplan.

Danmark er ved folketingsvalget inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland- Syddanmark og Midtjylland- Nordjylland.

Disse landsdele er så inddelt i ti storkredse. Hovedstaden er opdelt i fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland er hver opdelt i tre storkredse.

Det er på forhånd afgjort hvor mange folketingsmedlemmer der kan vælges i de forskellige storkredse. Antallet af kredsmandater og tillægsmandater, i de forskellige kredse ligger altså fast. Valget afgører til gengæld hvilke kandidater der skal have mandaterne.

Efter valget fordeles kredsmandaterne mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget.

Når kredsmandaterne er fordelt, bliver tillægsmandaterne fordelt. Tillægsmandaterne fordeles, så hvert parti får det antal mandater, der svarer til det samlede antal stemmer, partiet har fået på landsplan.

Hvilke krav skal opfyldes for at et parti kan blive valgt til folketinget?

•         De skal opnå mindst et kredsmandat
•         I to ud af tre landsdele skal de have opnået lige så mange stemmer som det gennemsnitlige   antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. Kredsmandat.
•        I hele landet have opnået 2 pct. Af de afgivne gyldige stemmer.