FAMILIEN I DET SENMODERNE SAMFUND
Nutidens familie er præget af, at begge forældre er i arbejde. Tidligere var det moderens job at gå hjemme og varetage de huslige pligter, mens faderen tog på arbejde og skaffede penge til familien. Børnepasning foregik i hjemmet, hvor barnet befandt sig i den primære socialisation størstedelen af tiden.
Anthony Giddens snakker om udlejring af de sociale relationer, som et af kendetegnene ved det senmoderne samfund. Udlejring af sociale relationer betyder fx. at børnepasningen ikke længere finder sted i hjemmet, men på grund af kvindernes "debut" på arbejdsmarkedet, måtte andre tage sig af børnepasningen. Derfor befinder børn sig ofte mest i den sekundære socialisation idag; fordi de i størstedelen af dagen er i institution, hvor de blot er "et af de andre børn".
Ægteskabet er ikke længere en pligt eller overlevelsesmekanisme, men derimod et resultat af kærlighed, hvorved der også i højere grad opleves skilsmisser og single-forældre. Dette kan forklares ved Giddens' begreb - øget individualisering - da individet er mere i fokus end fællesskabet er. Individet bestemmer selv hvad det vil, og familien er ikke prioriteret ligeså højt. Der er altså også sket en aftraditionalisering, i og med at vi vender væk fra den traditionelle familie. Grundet denne individualisering og aftraditionalisering oplever vi flere forskellige familietyper idag; der er færre eksempler på kernefamilien.
FAMILIETYPER
Sociologen Lars Dencik taler om 4 overordnede familietyper i det senmoderne samfund:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar