Markedsøkonomi og planøkonomi

Markedsøkonomi

Liberalismen er den ideologi der står bag tanken om markedsøkonomi.

En vigtigt økonom i forhold til markedsøkonomi er skotske Adam Smith, som ofte kaldes for den økonomiske liberalismes fader.

Markedsøkonomi er karakteriseret ved fri konkurrence, hvor virksomhederne konkurrere om at sælge flest varer til forbrugerne til den laveste pris.

Privat ejendomsret spiller også en rolle inden for markedsøkonomien. Privat ejendomsret går ud på at privatpersoner eller private selskaber ejer nogle virksomheder, og dermed får overskuddet eller må gå konkurs, hvis virksomheden ikke kan klare sig i den frie konkurrence

Men en af de vigtigste træk ved markedsøkonomien er ideen om den frie prisdannelse, hvor prisen på en vare fastsættes efter de såkaldte markedsmekanismer; udbud og efterspørgsel.

Udbud og efterspørgsel er med til at justere prisen på en vare, men også i høj grad produktionen af varen.

Ved markedsøkonomi forstås der altså at markedet skal have lov til at passe sig selv, staten skal altså ikke gribe ind og f.eks. kontrollere priserne på en bestemt varegruppe.

Den ”rene” markedsøkonomi findes ikke i den virkelige verden. Dog snakker man om at USA og England er de lande der kommer tættest på, da de har få reguleringer og restriktioner.

Planøkonomi

Kommunismen er den ideologi der står bag planøkonomien, og en fremtræden økonom er den tyske Karl Marx, som står bag tankegangen for kommunismen og dermed planøkonomien.

Tanken om planøkonomi opstod i midten af 1800-tallet, efter den industrielle revolution.

Den industrielle revolution havde medført en ændring i samfundsstrukturen, og havde gjort fabriksejerne meget rige, i forhold til arbejderklassen.

Hensigten med planøkonomi var derfor at skabe en lige fordeling af samfundets ressourcer.

Planøkonomis karakteristik er lige modsat markedsøkonomi.

Hvis der hersker planøkonomi i et land, er det staten som ejer virksomhederne, og virksomheder der døjer med underskud, får det dækket af staten, så de ikke går konkurs.

Desuden er det staten der styrer produktionen af varer i landet. Staten lægger altså nogle planer for hvad og hvor meget de enkelte virksomheder skal producere.

Desuden er det staten der styrer prisdannelsen – de fastsætter altså prisen på alle varer.

Planøkonomi blev primært brugt i Sovjetunionen, men i dag er lande som Cuba og Nordkoreas økonomi bygget på planøkonomi.

Den store forskel i planøkonomi og markedsøkonomi ligger altså i hvor stor en rolle staten får lov at spille ift. markedet.

I Europa og især Skandinavien hersker der dog det der hedder blandingsøkonomi. Blandingsøkonomi er, som navnet indikerer, en blanding af de to økonomiske ideologier.

I Blandingsøkonomi handler det altså om at markedsmekanismerne; udbud og efterspørgsel, stadig er omdrejningspunktet, men hvor staten aktivt kan gribe ind i samfundsøkonomien hvis de føler der er behov for det.