Dansk politik

Dansk politik Danmarks politik finder sted i et parlamentarisk, repræsentativt demokratisk, arveligt monarki, hvor statsministeren er regeringschefen og er kommet til magten i et flerpartisystem. Den udøvende magt varetages af regeringen. Den lovgivende magt er givet til både regeringen og det danske parlament, Folketinget.
Der er både højre- og venstre fløj, som hver har sine partier. Ved et folketingsvalg kan man stemme på en person, som mandat til folketinget. Det største parti i højre- og venstre fløj har hver en partiformand. Hvis så højre fløj har flest mandater, bliver pariformanden i det største parti i højre fløj statsminister. 

Værdipolitik Omhandler såsom ligestilling, miljø og indvandring. Fx i højre fløj er der meget fokus på indvandrepolitikken, da højre fløj gerne vil bevare nationens kultur og værdier ved lav indvandring. Værdipolitik er generelt politik der omhandler bevaringen af værdier og normer, som i dag særligst ses i blå blok.

Fordelingspolitik Det er et udtræk der dækker over hvor høj skatten skal være, samt omhandler det såsom fordelingen af økonomiske resurser, fordelingen mellem mennesker, sociale klasser eller fordelingen i forskellige lande.

Værdi- og fordelingspolitik i partierne Ud fra diagrammet kan man se hvor de forskellige partier ligger i forhold til om de er højre eller venstre orienterede. DF ligger fx meget i midten af fordelingspolitikken, men det der gør DF er højre orienterede er, at deres værdipolitik er meget højreoriteretet. Liberal alliance har meget fokus på deres fordelingspolitik, hvilket de også er særligt kendte for. 

DF og Socialdemokraterne repræsenterer mange af de samme vælgergrupper, når man kigger på politikområder som fordelingspolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik – i virkeligheden i forhold til alt det, der i bredeste forstand har at gøre med fordeling af goderne i samfundet.

Repræsentativt demokrati I et repræsentativt demokrati vælger vi nogen repræsentanter for deres holdninger, hvor vi vælger ved et valg. Valget bliver derved taget af de valgte repræsentanter, samt statsministeren.

Magtens tredeling Magtens tredeling er til for at undgå nogen får for meget magt (Montesquieu)

Den lovgivende magt – Folketinget

Den udøvende magt – Regeringen og forvaltningen

Den dømmende magt – Domstolene

Lovgivningsprocessen

Initiativ/forberedelsesfasen – Oftest regeringen der fremlægger lovforslag à Ministerier har viden og ressourcer til at undersøge et forslag i dybden. Ideer og input.
- Partier
- Eksperter
- Medier (fx lov om kamphunde)
- EU, de har indflydelse på den danske lovgivningsproces
- Græsrodsbevægelser
- Interesseorganisationer 

Beslutningsfasen – Folketinget har tre behandlinger af lovforslagene.
1. Behandling – Forslaget debatteres af ordførende på det relevante område. Det bliver derefter debatteret af et udvalg. Der består 17 medlemmer i et udvalg der repræsentere de forskellige partier. To udvalg har særstatus, nemlig Europaudvalget of Finansudvalget.
2. Behandling – debat i Folketingssalen om hver paragraf i lovforslaget. Udvalgets bemærkninger / ændringer inddrages i debatten.
3. Behandling – Loven bliver vedtaget eller forkastet. Der stemmes om ændringsforslag, og derefter hele loven.

Implementeringsfasen – At føre loven ud i livet
Staten – Universiteter, Gymnasier, Trafik, Økonomisk-, udenrigs- og forsvarspolitik.
Regioner – Sygehusvæsen, Regional busdrift og lokalbaner, Socialpsykiatri og specialundervisning, Natur og miljø, Regional udvikling.
Kommuner – Folkeskoler og børnepasning, Miljøtilsyn, Jobcentre, Ældreomsorg, Vedligeholdelse  

Eastons model er åben og dynamisk. Befolkningen og politikkerne er afhængige af hinanden. Befolkningen har nogle krav, mens politikkerne har brug for nogle krav til at tage en beslutning om et emne. På den måde er modellen cirkulær ved, at befolkningen og politikkerne hele tiden kan bringe emner op, eller emnerne kan ændres. Fx ved en beslutning kan tages, mens befolkningen endnu engang får mulighed for at kræve noget andet.