Politiske idelogier

Politiske ideologier

Ideologier er politiske orienteringspunkter. En politisk ideologi er et mere eller mindre sammenhængende sæt af ideer, antagelser og holdninger, der danner grundlag for en organiseret politisk handling. Her er altså tale om en samfundsanalyse og en samfundsvision.

En ideologi vil historisk set gennemgå en tre-trins-udvikling. 

Den vil i sit udgangspunkt altid være progressiv, dernest legitiminerende og sidst regressiv.

• Progressiv
• En ideologi der bryder med det eksisterende og peger på noget nyt
• Legitimerende
• Ideologien vil søge at retfærdiggøre det bestående samfund. Den bliver samfundsbevarende
• Regressiv
• Ideologien ønsker at føre samfundet helt eller delvist tilbage til et tidligere system 

Stat, marked, civilsamfund: (introducer stat, marked, civilsamfund)

Markedet er det helt centrale omdrejningspunkt i liberalismen. Prisen på varer skal udelukkende fastsættes via udbud og efterspørgsel uden statslig indblanding - denne type økonomi kaldes for laissez-faire-økonomi. (figur 1)

Liberalismen: "enhver er sin egen lykkes smed"

Liberalismen opstod i sammenhæng med udviklingen i samfundsforholdene i det 16. og 17 århundrede, i form af opdagelsen af nye verdensdele, fx Columbus opdagelse af Amerika, her opstod der nye handelsveje og verdenshandlen tog fart. Dette resulterede i en ny klasse, nemlig købmændene som heraf fik en styrket position i samfundet over for de traditionelle magthavere adelen og kongehuset. Købmændenes høje status brød derfor med feudalsamfundets strukturer og de monopoler på handel som adel og konge sad på, dermed blev liberalismen købmændenes ideologi.  To centrale tænkere inden for denne ideologi var filosof John Locke (1632-1704) og økonomen Adam Smith (1723-1790)

Frihed og marked er et vigtigt element inden for liberalismen med et stærkt fokus på individets frihed og det enkelte menneske er ifølge liberalismen i stand til at prioritere sine egne ønsker og behov og ifølge det liberalistiske menneskesyn er individet stærkt, selvstændigt, uafhængigt og egoistisk. Sammenhængskraften i samfundet er egoismen og den enkeltes ønske om egen fremdrift. Alle mennesker har ifølge liberalismen en række fundamentale rettigheder som fx frihed, liv, privat ejendomsret og aftalefrihed. I forhold til disse rettigheder er det tydeligt, at liberalismen har haft stor betydning for b.la. Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) og det Danske Riges 

Grundlov (1849) og dermed overordnet set for den vestlige verdens opfattelse af menneskerettigheder. (kom ind på menneskesyn og samfundsopfattelse.

Mærkesager:

• Lav skat (40%) - høj bremser vækst og udvikling
• Afskaffe unødvendige love og regler, som kunne fungere som restriktioner og begrænsninger à staten får mindre magt over borgerne
• Der skal laves omfattende reformer af arbejdsmarkedet og arbejdsskatten skal sættes væsentligt ned à gøre beskæftigelse mere attraktivt i forhold til overførselsindkomst
• Liberal Alliance vil give virksomheder, selvstændige og iværksættere bedre rammevilkår og konkurrenceevne. Det skal ske gennem lavere skatter, færre afgifter, reduceret erhvervsstøtte og mindre bureaukrati
• Afskaf registreringsafgift (biler) à mulighed for at køre i billigere, bedre og mere sikre biler

Konservatisme – traditionernes ideologi: ”Gud, konge og fædreland”  

Konservatismen som ideologi

Konservatisme er en regressiv ideologi (stræber efter gamle værdier)

• Samfundet er opbygget af et hierarki med Gud øverst (Skabte orden i naturen og samfundet à menneskets tryghed)
• Individet er svagt og uselvstændigt – der er brug for stærke autoriteter.
• De ønsker en stærk stat (ikke en stor). Staten skal beskytte samfundet.
• Konservatismens samfundsopfattelse er funktionalistisk.
• Samfundet er en organisme.
• Hver menneske har en plads og nogle opgaver der skal varetages.
• Støtter fri markedsøkonomi, men med en kontrolleret konkurrence.
• De ser staten som et nødvendigt redskab til at samfundet ikke bryder sammen.
• Den centrale grundsten i samfundet er familien (byggesten, hvad har de tidligere generationer gjort à Evolutionær)

Socialisme

• Arbejderklassens ideologi.
• Lighedens vogter
• Socialistisk grundtanke: Lighed og solidaritet.
• Mennesker har både brug for hinanden og gerne hjælper hinanden.
• Man mener således, at det ligger dybt i mennesket at tage sig af de svageste i samfundet.
• Karl Marx 1818-1883 - Socialistisk tænker
• 2 teorier Kapitalister og arbejdere
• Kapitalisterne er dem, der ejer virksomhederne, mens arbejderne kun kan sælge deres arbejdskraft.
• Merværdi: udbytningen - F.eks Når arbejderen får udbytte.
• Beskrev mennesket i det kapitalistiske samfund, styret af materielle drivkræfter og ikke af menneskets egne ideer.
• Socialister fokus på en socialistisk revolution (stor omvæltninger —> fjerner virksomhedsejere) og fjerne alle i samfundet, hvor arbejderklassen ville tage magten, men sker igennem en reform hvor der sker små ændringer. f. eks at ændre samfundet i en socialistisk retning.
• Fælles med konservatisme.
• Fælleskab og samarbejdet er vigtigere end individet og konkurrence.
• Socialt, retfærdigt og stabilt samfund.
• Staten en central og stor rolle.
• Økonomi: Socialisterne mener, at det ikke er muligt at skabe frihed, så længe der er nogle, der tjener styrtende med penge, mens andre næsten ikke har nogle
• Alle virksomhederne skal ejes af hele samfundet - I praksis betyder det, at det er staten, der ejer det hele. På den måde kan man bedre opnå, at ingen tjener for meget, og ingen tjener for lidt.

Velfærdsmodeller: