De økonomiske skoler

HVAD ER EN ØKONOMISK SKOLE?

En økonomisk skole, er en økonomisk ide eller teori om hvordan økonomien skal styres, fx. i en lavkonjunktur eller højkonjunktur.


MERKANTILISMEN

Merkantalismen prægede Europa mellem 1400-tallet og 1700-tallet. Tanken bag er, at skabe overskud på landets betalingsbalance, ved at eksporetere flere varer end der bliver importeret.
Begrænsningen af import kan fx. ske ved høje toldsatser.
Merkantalister er imod fri handel mellem landene, da det kan skade det pågældende lands erhvervsliv.


ADAM SMITH OG DEN KLASSISKE LIBERALISME

Adam Smith er en af liberalismens grundlæggere. Han mente, at hvis staten trækker sig tilbage, og undgår at påvirke økonomien, vil det gå af sig selv. Dette kalder vi også for "den usynlige hånd".

Smith mente, at et lands rigdom skal vurderes ud fra dets produktionsevne, og ikke hvad der ligger på dets kistebund. Han fandt ud af, hvad der kunne få landets produktionsevne til at stige: Specialisering og arbejdsdeling.  Det betyder i praksis, at individet skal specialisere sig inden for et område - ligesom ekspertsamfundet - og blive rigtig god til det, så det kan handle med andre, der specialiserer sig med andre områder. For at dette kan lykkes, kræver det altså at man frit kan handle med hinanden. Fri konkurrence og privat ejendomsret skal regulere markedet - at den frie konkurrence gør at priserne ikk bliver alt for høje, og den private ejendomsret sikrer at virksomhederne selv får, hvad den har tjent.


KEYNES OG KEYNESIANISMEN

Efter den økonomiske krise i 1930'erne gik verdenshandelen praktisk talt i stå, og arbejdsløsheden steg i mange lande til over 20%. John Keynes var uenig i datidens forestilling om, at markedet var selvregulerende. Han mente det var godt, hvis staten gik ind og satte gang i forbruget. 

Keynes tænkte, at hvis der er arbejdsløshed, må det skyldes, at der ikke nok efterspørgsel. Ergo kunne man skabe arbejdspladser ved at skabe efterspørgsel. Hvis nu staten gik ind og regulerede dette, fx. ved hjælp af nedsættelse af skat, eller nyt byggeprojekt, kunne der i sidste ende blive tjent flere penge ind, fordi forbruget ville stige, arbejdsløsheden falde og økonomien blive bragt i balance. 

Det er herfra vi har ekspansiv penge- og finanspolitik.

MONETARISMEN OG DEN NYLIBERALE SKOLE

Udgangspunktet for monetarismen er den frie konkurrence, den private ejendomsret samt markedsmekanismen og den 'usynlige hånd'. Derfor minder den meget om det Adam Smith mente med liberalismen.
Milton Friedman er vigtig for monetarismen. Han og mange andre mente, at de økonomiske indgreb, som keynesianisme foretog, var gået for vidt - de ville tilbage til at markedet skulle regulere sig selv.
Monetaristerne mener, at øget produktion fører til øget inflation, hvilket ikke er godt. Derfor skal staten blande sig udenom udbud/efterspørgsel.


ØKONOMISK SKOLE I PRAKSIS

(Taget fra https://ouresamf.wikispaces.com/De+økonomiske+skoler)

Vi tager nu udgangspunkt i at der er lavkonjunktur og vil derfor vise forslag på hvordan dette kunne løses ved hjælp af to forskellige teorier som vi har en ide om strider imod hinanden. dette vil vi undersøge og til sidst komme frem til en konklusion.


Den typisk keynesianske orienterede økonom vil ofte:

• Lægge vægt på at bekæmpe arbejdsløshed.
• Lægge vægt på at usikkerhed og manglende viden om fremtiden præger virksomhedernes og husholdningernes beslutninger, hvilket medvirker til, at den samfundsøkonomiske udvikling er ustabil og uforudsigelig.
• Fremføre, at samfundsøkonomien ikke er selvregulerende og ikke af sig selv arbejder frem mod en balance med fuld beskæftigelse.
• Betragte samfundsøkonomien som så ustabil og uforudsigelig at længere perioder med arbejdsløshed sagtens kan forekomme.
• Anbefale finanspolitik til at regulere samfundets efterspørgsel og dermed styre den økonomiske udvikling hen mod fuld beskæftigelse.

Den typisk monetaristisk orienterede økonom vil ofte:

• Lægge vægt på at bekæmpe inflationen.
• Anbefale, at centralbanken øger pengemængden i takt med den økonomiske aktivitet i samfundet.
• Argumentere på baggrund af en opfattelse af, at fri konkurrence, fri prisdannelse og markedskræfterne vil løse de samfundsøkonomiske problemer.
• Anbefale, at den offentlige sektor skal være så lille som muligt.
• Fraråde, at der føres økonomisk politik overhovedet, og at staten overhovedet ikke blander sig i samfundsøkonomien.
• Være tilhænger af privatisering og brugerbetaling, da dette styrker det frie marked.

Konklusionen må være at grunden til striden mellem de to skoler er så stor, er fordi de har så forskellige syn på, hvordan økonomien skal styres - eller ikke styres.
Keynes er kendt for citatet:”In the long run we are all dead”. Dette citat er et ganske godt eksempel på, at Keynsianerne mener det er vigtigt, at fokuserer på den kortsigtede konjunkturudvikling, og føre aktiv finanspolitik, også selvom dette muligvis går ud over inflationsniveauet. Monetaristerne anlægger en noget mere langsigtet tidshorisont. De mener, det er uforsvarligt, at føre kortsigtet reguleringspolitik, hvis det sker på bekostning af den langsigtede inflationsudvikling.