Idealisme og realisme

Inden for international politik findes der to gennemgående ideologier; Idealisme og realisme.

Idealisterne og realisternes forskelligheder bunder i at de anskuer mennesket og verdens udvikling forskelligt.

Idealisme

Idealisterne har et grundlæggende optimistisk syn på mennesket og verdens udvikling. Idealisterne mener derfor at mennesket er i stand til at træffe rationelle og velovervejet beslutninger.

Idealisterne mener at mennesker har mange fælles interesser, og at de derfor er i stand til at samarbejde om forskellige ting, der kommer alle til gode. Dette samarbejde kan også foregå internationalt, derfor er det også muligt at undgå krig og konflikter.

Der er tre grunde til at idealisterne mener at krig og konflikt kan undgås ved hjælp af samarbejde.

1. Der hersker gensidig afhængighed mellem de forskellige stater. Da landenes samhandel, økonomiske stabilitet, og teknologiske udvikling er tæt sammenflettede, bør landene have en stor interesse i at samarbejde.Krig i sig selv kan altså ikke betale sig for det enkelte land, da landet/staten vil få mindre ud af  at føre krig end ved at samarbejde med de andre stater.
2. Der er store fordele ved at indgå i international bindende samarbejde. Samarbejde kan f.eks. dreje sig om handel, menneskerettigheder og politi. Dette forstærker den gensidige afhængighed, og der opnås større tillid mellem staterne, og flere fælles forventninger og visioner for fremtiden.
1. a.     Et eksempel på at staterne binder sig sammen, er f.eks.EU-samarbejdet.
3.  Spredningen  af oplysning og demokrati som en positivt bidrag til den internationale stabilitet.      Hvis folk på tværs af landegrænser deler fælles politiske værdier, vil folk ikke acceptere at man går i krig mod andre demokratier. .

Realisme

Realisterne ser på mennesket og verdens mulige fremskridt med en pessimistisk tilgang. De mener at de enkelte individ er et egoistisk handlende væsen. Som følge af dette opfører stater sig på samme måde, og det er derfor ikke muligt at opnå varig international fred.

”Ifølge realismen er verden grundlæggende præget af kaos og anarki og ikke af samarbejde”[1]

Realisterne mener ikke at der eksisterer nogle faste regler for hvordan de enkelte stater/lande skal opføre sig. Den enkelte stat ser det som deres vigtigste opgave at følge deres egne (egoistiske) nationale interesser. Med dette menes der sikkerhed, velfærd (sikre egen overlevelse).

Realisterne mener at internationale konflikter er uundgåelige, og at international politik er et spørgsmål om hvem der har magt og sikkerhed.

Staternes magt og sikkerhed er bestemt ud fra hvor store deres militære og økonomiske ressourcer er. Staterne vil ifølge realisterne altid prøve at afskrække og afbalancere deres magt i forhold til hinanden – de vil altså fungere som rivaler, der konstant opretholder en magtbalance, og prøver at minimere truslerne mod dem selv.

Realisterne tror på at international politik handler om udviklingen af magtbalancen. Hvis der igennem en længere periode har være international fred, skyldes det at der havde været den rette mængde afskrækkelse. Det kan komme til udtryk ved;

• ·      Én supermagt, som ingen tør tage kampen op imod.
• ·      To supermagter der holder hinanden i skak

---

[1] Kompendium: International politik Intro 2015-16