søndag den 21. august 2016

Pierre Bourdieu og hans teorier: Artikulationsfelter, habitus, kapitaler og Minervamodellen


Pierre Bourdieu var en fransk sociolog, som blev født d. 1. august 1930 og døde d. 23. januar 2002
Kendte og brugte begreber af Pierre Bourdieu: Artikulationsfelter, habitus og kapitaler.
Desuden ligger Bourdieus tanker til baggrund for Minervamodellen


Artikulationsfelter
Artikulationsfelter er dele af hverdagslivet – de valg vi tager i dagligdagen, hvor livsstilen kommer til udtryk, fx i medieforbrug, fødevarevalg, syn på politik osv.


Felter
Pierre Bourdieu arbejder også med begrebet felter. Felter er de arenaer som samfundet er delt op i. ex. økonomi, videnskab, religion.
Der hersker nogle bestemte love i de forskellige felter. Dog er lovene i de forskellige felter uafhængige af hinanden. Hvert felt har altså sine egne regler og principper som man agerer efter.
Bourdieu mener at der i felterne (arenaerne) udspiller sig konflikter, og aktørerne i arenaerne "kæmper" om det specifikke felts beløninger.


Habitus
Det var Pierre Bourdieu der første gang introducerede begrebet ”Habitus”.
Med habitus mener Bourdieu at de erfaringer individet gør sig, ender med at danne nogle ubevidste og dybtliggende mønstre – nogle indlærte koder.
Mønstrene opstår altså på grund af nogle bevidste og ubevidste erfaringer og påvirkninger, som har betydning for hvordan vi handler/agerer.
Alt hvad vi erfarer og oplever bliver en del af vores habitus”
Habitus har altså betydning for vores opførsel og vaner.

Ex. Taget fra ABC Sociologi s. 37
Børn der vokser op med ufaglærte forældre får nogle andre påvirkninger og erfaringer, og dermed nogle andre vaner og handlemåder, end børn der vokser op med veluddannede forældre.

Kapitaler


De fire kapitalformer benyttes ofte i sammenhæng med livstilsanalyse. Kapitalerne dækker over de ressourcer og egenskaber vi som mennesker er i besiddelse af, og som vi drager nytte af i det sociale liv. Kapital er noget med en værdi som giver magt og status – noget vi alle stræber efter.
Kapital kan måles i fire hovedformer: Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital.
o   Økonomisk kapital: Mængden af den enkeltes indkomst, formue og andre ressourcer (forskellige goder). En materiel og åbenlys form for ressource.
o   Kulturel kapital: Den enkeltes mængde af viden, uddannelse, dannelse osv. Dem med høj kulturel kapital omtales i daglig tale som ”De intellektuelle”.
o   Social kapital: Den enkeltes venskaber og sociale relationer, der kan have betydning for den sociale placering ift. magt.
o   Den symbolske kapital: De forventninger der opstår til den enkeltes evner fra omverden, dannet på baggrund af de ressourcer personen har adgang til.
f.eks. Titel, Navn (Laudrup, Mærsk)

Alle mennesker har forskellige mængder af ressourcer inden for økonomi, kultur, sociale sammenhæng, og symboler. Dette giver os forskelige interesser, holdninger og adfærd. Det er sammenspillet mellem de fire kapitaler, der tilsammen danner den enkeltes livstil.

Minervamodellen
Minervamodellen: s. 36 i ABC Sociologi

Livsstilsanalyse!

Minervamodellen bruges til at inddele folk i forskellige livsstilssegmenter.
Minervamodellen bygger på Bourdieus tanker og analyser, der til sidst har resulteret i et grundlag for den enkeltes livsstil.
Især Habitus spiller en rolle for baggrunden på dette.

·      De grønne
o   Miljøbevidste, økologi, høj uddannelse) SF + Radikale
·      De blå
o   (Høj indkomst, høj prestige, høj uddannelse, erhverv: lederne , Venstre og Konservative, Liberal Alliance
·      De violette
o   Lav uddannelse, middel prestige, høj indkomst, selvstændig, håndværk, erhvervsuddannelse, Venstre, DF
·      De rosa

o   (lav uddannelse, lav prestige, lav indkomst) Social demokratiet, DF








Ingen kommentarer:

Send en kommentar