Magtens tredeling, menneskerettigheder

Magtens tredeling:

      I 1700-tallet udviklede den franske forfatter Montesquieu princippet om magtens tredeling, hvilket skulle fungere som et værn mod magthavers misbrug af deres position.
Princippet er vidt udbredt i den vestlige verden.
De tre statsmagter består i Danmark af:

·         Den lovgivende magt: Folketinget – kan fastsætte generelle retsregler.

·         Den udøvende magt: Regeringen – kan anvende retsreglerne i forhold til borgerne.

·         Den dømmende magt: Domstolene – kan afgøre retssager og pålægge straf.

Tredelingen betyder, at magthaverne er gensidigt afhængige af hinanden når det kommer til deres udøvelse af magt. Fx kan regeringen ikke på egen hånd beslutte, at ministre ikke skal betale skat.

Domstolene kan ses fra to vinkler: 

1.        Som et servicetilbud, der står til rådighed for borgerne, når der skal findes en løsning på en konflikt, fx i en sag om erstatning, forældremyndighed og lignende.

2.         Domstolene kan også ses som en magthaver, der beskytter borgerne mod overgreb fra de to andre statsmagter. 



Menneskerettigheder i forhold til demokratiet:

Grundloven som den ser ud i dag, blev vedtaget d. 5. juni 1953, selvom lovteksten
i hovedtræk går tilbage til 1849, da Danmark bevægede sig fra enevælde til
demokrati.
P.g.a. Danmarks repræsentative demokrati, har borgerne bl.a. ret til at deltage i
folkeafstemninger. Ifølge Grundloven er folkeafsteminger obligatoriske ved:
- Grundlovsændringer
- Ændringer i valgretsalderen
- Suverænitetsafgivelse § 20
- Hvis 1/3 af Folketingets medlemmer begærer dét (dog ikke finans- og
  skattelove, indfødsretslove)

Flertallets ret til medbestemmelse anerkendes samtidig om pligten til at overholde
lovene, til at betale skat, yde værnepligt, osv.
Grundloven giver til gengæld borgerne nogle vigtige rettigheder og friheder, i form
af at vi som vælgere, står frit over for de valgte repræsentanter. Vælgerne kan
igennem valgretten fjerne eller vælge politikere, som de finder egnede eller
uegnede til at have magt.

I grundlovens §§ 71-85, garanteres alle borgere personlig frihed og beskyttelse
mod overgreb, hvilket kommer til udtryk i vha. ytrings-, forsamlings- og
foreningsfrihed:



Grundloven omfatter hele samfundet.
I det første afsnit i loven, fastslås styrets hovedprincipper. I de sidste opregnes
rettigheder og friheder, som borgerne er sikret af loven.
Den begynder ved de højeste embeder, som er konge og ministre, og slutter ved de
menige borgere.
Grundloven skal udtrykke, at magten i demokratiet udgår fra folket i form af den
almindelige og lige valgret, som videregiver retten til at træffe beslutninger til
politikerene.


Den grundlæggende idé bag demokratiet, er tanken om at alle mennesker er født
lige og bør derfor have lige mulighed for at deltage i samfundets styre.