Konflikt i Colombia, med indblanding fra USA.

Hvad går konflikten ud på?

I Colombia kæmper regeringens hær, imod de venstreorienterede guerillagrupper[1] FARC og ELN, som kontrollerer store områder af landet. Regeringen har USA og forskellige paramilitære grupper bag sig.

      Hvad er historien bag?

I 1948 og 1958 var der krig mellem Colombias konservative – og liberale fløj. Perioden omtales som ”La Violencia” da over 300.000 civile mistede livet.

Da civilbefolkningen blev hårdt ramt af krigen, besluttede de sig for at lave deres egen hære for at beskytte dem selv. Hærene blev støttet af det kommunistiske parti, som fik godt fodfæste i landområderne på grund af dette.

”La Violencia” endte i 1958 med et forlig mellem de konservative og liberale, hvor de blev enige om at dele regeringsmagten. De forbød samtidig al opposition.

I Colombia voksede der hurtigt mange guerilla-organisationer frem, nogle af dem med rødder i bøndernes hære fra ”La Violencia”. På grund af den manglende opposition til regeringen.

De største og vigtigste guerillagrupper var Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC) og Den Nationale Befrielseshær (ELN).

Begge gik ind for at skabe en mere demokratisk styreform.

Det første sammenstød mellem regeringens styrker og guerillaren fandt sted i 1964, og lige siden har kampene raset.

Ud over hæren og guerillaen blev der også etableret forskellige paramilitære[2] grupper i landet i 1980'erne. De forskellige grupper slog sig efterhånden sammen i en styrke, som de kaldte Colombias Forenede Selvforsvar (AUC). Det var en højreorienterede gruppe. Formålet var at bekæmpe guerillaer og beskytte staten samt det herskende system.

Det hævdes at de paramilitære grupper samarbejder med regeringen, men regeringen benægter dette. De paramilitære grupper er ansvarlige for de største krænkelser af menneskerettighederne i Colombia, men også hæren og den venstreorienterede guerilla er skyldige i samme.

Hvilke rolle spiller geografien?

Colombia ligger forholdsvis tæt op af USA. USA mener desuden at Colombia er den største leverandør af marihuana og kokain til det amerikanske marked – hvilket de selvfølgelig ønsker at stoppe. Denne begrundelse ligger til baggrund for USA's tilstedeværelse i den cubanske konflikt.

USA’s indblanding i den colombianske konflikt har dog mødt meget international kritik.

Den største kritik ligger i at USA’s indblanding handler mere om olie end om stoffer.

Det menes nemlig at der i Amazonas områderne ligger store olieressourcer.

Men det er guerillaen der kontrollere disse områder.

Så ved at kontrollere guerillaen vil man automatisk få adgang til olien.

Hvordan kan de fire skoler bruges til at forklare konflikten? (du behøver ikke bruge alle skoler)



Realismen: Fokuserer på staternes egne interesser, magtpolitik og international konflikt.

I Amazonas områderne ligger nogle store olieressourcer, som styres af guerillagrupperne, som bekæmper den colombianske stat. Den colombianske stat ønsker af få fat i den olie, da det vil kunne forbedre landets økonomi.

USA’s indtræden i konflikten i Colombia, skal ses som en fuldstændig selvisk beslutning.

USA er en supermagt og ønsker at bevare denne magt.

Ved at sende tropper til Colombia for at deltage i konflikten har USA mulighed for at få en bedre økonomisk magt. Hvis USA hjælper den colombianske regeringen med at bekæmpe guerillagrupperne, kan de evt. Fremlægge et krav på olien. Desuden kan USA trække på det argument at de besidder mere magt (både militært og økonomisk), og derfor vil være i stand til at udnytte olien bedst muligt.

Man kan altså forstille sig at USA som supermagt vil gå ind og bestemme over Colombia når konflikten er løst. Den store magt bestemmer over den lille magt.

USA mener desuden at Colombia er den største leverandør af marihuana og kokain til det amerikanske marked – hvilket de selvfølgelig ønsker at stoppe. USA ønsker at beskytte deres eget land. Ved at få kontrol med Colombia, er det måske muligt at begrænse denne ulovlige handel.

Liberalismen: Fokuserer på staters samarbejde, deres gensidige afhængighed og internationale organisationer

Venezuela og Ecuador er gået ind i konflikten i Colombia, da de tre lande har en gensidig afhængighed. De er alle medlemmer af CELAC. De er altså alle del af den samme samarbejdsorganisation.

Desuden har alle tre lande muligheden for at handle med olie (Venezuela og Ecuador gør i forvejen). Denne olie kommer fra det samme område. De har altså alle en chance for at opnå økonomisk stabilitet ved hjælp af olien.

Desuden vil det gavne alle landene i CELAC, at der er politisk stabilitet i medlemslandene (hvad der ikke er tale om i Colombia).

IØP:

Venezuela og Ecuador er også deltagere i konflikten i Colombia. Venezuela og Ecuadors største handelsvare er olie. Den olie som Venezuela og Ecuador sælger lægger op ad amazonasområdet, hvor konflikten mellem guerillaerne og den colombianske stat finder sted.

Venezuela og Ecuador er ikke interesseret i at deres handel og økonomi bliver forværret på grund af konflikten i Colombia, derfor vælger de at deltage i konflikten.

-       Hvordan bør konflikten løses?

Realisterne vil mene at konflikten internt i landet mellem regeringen og guerillakrigerne skulle løses med magt. Regeringen ville altså skulle presse oprørsgrupperne fra alle sider. Tvinge dem ud af skoven, og bruge hård militær magt mod dem. Her ville det være oplagt, at benytte sig af støtten de får fra USA.

Liberalisterne ville foreslå en lidt mere rolig løsning på konflikten. Her ville fokusset ligge på samarbejde og kompromisser. Man kunne f.eks. samle alle parterne og se om det var muligt at foretage ændringer af styreformen som alle parter kan acceptere.

---

[1] En politisk eller militær organisation der fører væbnet kamp mod et regime

[2] Militær organisation, men uden at være en del af væbnede styrker