søndag den 18. september 2016

Israel - Palæstina konflikten

Israel - Palæstina konflikten

Israel Palæstina konflikten er en af verdens længste konflikter. Det er en fjendtlig konflikt mellem arabere og jøder. På internationalt plan er forsøg på at skabe fred, som dog ikke lykkedes.
England og Frankrig havde efter 1 verdenskrig koloniseret området. Efterfølgende begyndte araberne at tale om, at etablere deres egen stat. FN mente at den lokale befolkning burde have deres egne stater i området som erstatning af Det Osmanniske Rige, som brød sammen under 1 verdenskrig. Dette var på baggrund af at der opstod stridigheder mellem de arabiske lande og de jødiske indvandre.
Englænderne forsøgte under 2 verdenskrig at mindske den jødiske indvandring, men da krigen sluttede rejste tusinder jøder ind i området. Der var stor forståelse for, at jøderne ønskede at begynde et nyt liv et nyt sted efter nazismens jødeudryddelse i Europa. FN vedtog derfor en delingsplan, som førte til oprettelsen af staten Israel den 14 maj 1948, som efterfølgende brød ud i krig.
Problemet er at Palæstina blev opdelt i to områder, i en jødisk del og en arabisk del. Jøderne fik omkring 56% af Palæstina, mens palæstinenserne fik de resterende 44%. Israelerne var tilfredse, derimod var palæstinenserne ikke tilfredse med fordelingen, og mente de skulle have ret til hele staten. FN afslog palæstinensernes forslag, og efterfølgende blev palæstinenserne bakket op af de arabiske lande, hvilket efterfølgende førte til en række krige mellem Israel og Palæstina.


Palæstinensere og jøder stammer fra folk som boede i området 3000-4000 år f.Kr. Disse folk kaldes nomader og kom fra Den Arabiske Halvø. 1000 år f.Kr. opstod en jødisk stat i området under kong David. Den jødiske stat blev dog underlagt græsk og senere romersk herredømme. Efter en jødisk opstand 70 e.Kr., blev det jødiske tempel Jerusalem ødelagt og den jødiske befolkning blev tvunget på flugt. I mange århundrede var området styret af kristne herskere. Det ændrede sig ca. 600 år e.Kr., da arabere og islams religion blev den mest dominerende i området. Både muslimer, jøder og kristne har grundlag for historisk tilknytning til Palæstina. Denne tilknytning kom til at spille en stor rolle, da den jødiske indvandring blev markant i 1800-tallet. Under indvandringen opstod der en jødisk bevægelse kaldet zionismen, med formål om at oprette jødisk hjemland i Palæstina.
Særligt ved Palæstina er at landet også besidder religiøse og kulturelle monumenter i området. FN tilbød derfor en fordelingsplan over Palæstina, som araberne ikke var tilfredse med. Siden da har der været voldelige konflikter mellem Israel og Palæstina.
Israel har en organisation kaldet AIPAC (American Israel Public Affairs Committee), der har til formål at fremme Israels interesser i amerikansk international politik. Denne organisation er en af de mest magtfulde interessegrupper i USA. I 2004 var Israel den største modtager af den amerikanske ulandsbistand. Efter 11 september 2001 fik AIPAC mere støtte fra konservative kristne, som ser Israel som et helligt land, samt blev der skabt meget sympati for jøderne efter 2 verdenskrig.


Magtfordelingen er således at israelerne sår stærkt med USA og palæstinenserne med araberne i deres kamp mod hinanden. Israelerne står stærkt ved International Politisk Økonomi på grund af AIPAC. USA bakker israelerne op økonomisk der er med til at give israelerne en stor magt. De økonomiske forhold afgøre velfærden, udviklingen og særligt deres sikkerhed ved militær opbakning.

Magtfordelingen og anarki er særligt præget i Israel – Palæstina krisen. Realismens opfattelse af international politik i denne forstand er området præget af anarki, da palæstinensernes og israelernes sikkerhed og indflydelse særligt bestemt af deres magtressourcer, og i denne sammenhæng har israelerne mest magt ved hjælp at den økonomiske og politiske opbakning fra USA, samt har israelerne dermed stærk militære styrke i forhold til palæstinenserne.
Krisen er baseret på sikkerhedsdilemma, da begge parter truer hinanden i forsøget på at sikre sig selv, samt at araberne også ønsker hele Palæstina.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar