29 maj 2015 – Opstil tre hypoteser, der kan forklare de
tendenser vedrørende valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg, der fremgår af
tabel 1.
Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.
SvarSletHypotese 1: der er lavere valgdeltagelse, fordi medlemslandenes indbyggere ikke ønsker at være medlem af EU længere.
Den europæiske union startede som en kul- og stålunion med økonomiske fordele, senere udviklet med bl.a. schengensamarbejdet, der gjorde det lettere at handle på tværs af landegrænser. Men EU er ved at udvikle sig til en mere overstatslig institution, hvilket nogle lande ikke bryder sig om, da de så skal afgive suverænitet. Derfor kommer der en udbredt EU-skepsis.
Hypotese 2: Der er lavere valgdeltagelse, fordi EU er en indviklet institution, og folk ved ikke nok om det.
Folk kan ikke tage stilling til det, de ikke ved nok om. Det kommer til udtryk i den faldende valgdeltagelse. Det er måske et billede af, at enten er folket ikke oplyst nok om dagsordenen, eller også er politikerne for dårlige til at videreformidle deres viden, så der opstår mistillid mellem vælger og politiker. Mange vælgere tager afstand til det, de ikke kan forstå, hvorfor det er vigtigt at vores politikere kan gøre international politik forståeligt for en kontanthjælpsmodtager.
Hypotese 3: Valgdeltagelsen fra Danmark side er steget, fordi det er Danmarks vej til indflydelse.
Med voksende supermagter rundt omkring i verden, kan lille Danmark nemt blive overset. EU er vores vej til indflydelse. Hvis Danmark forsøger at bringe en værdi ind i den internationale politik, afhænger det i høj grad af vores magtressourcer, dvs. vores evne til at få ting indført.
For at undgå at de store supermagter som USA og Rusland løber fra alle os andre, må vi bidrage til en afbalancering af magtfordelingen, så vi også har indflydelse. Det gør vi ved at støtte den Europæiske Union.
redigering:
SletHypotese 1:
- nogle lande ændres til nogle landes indbyggere
- politisk union vs. økonomisk union
Hypotese 2:
- gør mere præcis, tilføj at det er for den generelle valgdeltagelse, ikke for udviklingen
Hypotese 3:
- ikke stigende valgdeltagelse, men valgdeltagelse generelt
Hypotese 1: Tysklands øget deltagelse skyldes historie og EU støttende kansler
SvarSletTyskland var et af de lande der var med til at opbygge EU, altså har der altid været en tæt forbindelse mellem EU og Tyskland. På grund af Tysklands tideligere opdeling, giver EU-fælleskabet et håb om at undgå krige og konflikter internt i landet, og i Europa, på baggrund af den gensidige afhængighed. I 2005 fik Tyskland Angela Merkel som forbundskansler. Merkel har tideligere arbejdet som EU formand, og hun er fortaler for et stærk europæisk samarbejde. Merkel har altså formået at forstærke den tyske befolknings tillid til EU, og dette medfører et ønske om deltagelse ift. de valg der skal træffes for organisationen
Hypotese 2: Storbritanniens faldende deltagelse bunder i en EU-skepsis
Storbritannien har i de seneste par år været præget af en EU-skepsis. Politikkerne i Storbritannien er uenige om hvorvidt det at være i EU rent faktisk gavner landet. Modstanden mod EU går på at Storbritannien giver mere end de får tilbage. Den tydelige politiske uenighed ang. EU er med til at præge den engelske befolkning. Befolkningen bliver altså i tvivl om hvorvidt EU-medlemskab er en god ting, denne tvivl præger derfor valgdeltagelsen.
Hypotese 3: Cyperns faldende deltagelse skyldes hård økonomisk krise
Cypern er opdelt i en græsk og en tyrkisk del. Det er kun den græske del som er en del af EU. Derfor også kun de borgere der bor på den græske del af øen, som stemmer i EU sammenhænge. Dog er deres deltagelse faldet markant fra 2004 til 2014. Dette kan skyldes den enorme økonomiske krise som Grækenland var ude i. Da den græske økonomi led, måtte Grækenland ud og låne penge fra de andre EU-medlemslande, og for at kunne betale tilbage, måtte de på økonomisk skrump. Dette har også påvirket Cypern, og med en økonomiske krise der resulterede i høj arbejdsløshed og pengemangel, er det sandsynligt at der vil forekomme en EU skepsis i landet.
Stemmeprocenterne i EU-landene falder fordi landene er tilfredse med EU eller uvidende.
SvarSletMedlemslandene med de faldende stemmeprocenter er tilfredse med samarbejdet i EU og ønsker ingen forandringer i fx samarbejdet mellem landene. En anden forklaring på de faldende stemmeprocenter er, at folk simpelthen ikke ved nok om EU til at de ønsker at stemme. Enten er folk ikke oplyste nok til at ville stemme, fordi politikerne ikke er ret gode til at videreformidle deres viden, så alle i samfundet forstår EU, eller også forstår de ikke essensen ved EU.
Stemmeprocenterne i EU-landene stiger fordi landene ikke er tilfredse med EU.
Medlemslandene ønsker forandringer, som sker ved afstemninger. Der bliver holdt folkeafstemninger – da Danmark i 2015 skulle stemme om vi ønskede at fortsætte politisamarbejdet i EU, blev der afholdt en folkeafstemning hvor flertallet stemte nej, som resulterede I at Danmark ikke længere er en del af politisamarbejdet i EU.
Stemmeprocenterne afgør hvorvidt medlemslandene er tilfredse eller utilfredse med EU.
I EU har man bl.a. forskellige samarbejdsaftaler med medlemslandene. Fx kan man handle frit uden told i EU, hvis man er et medlemsland. De lande, der er tilfredse med deres nuværende situation, har faldende stemmeprocent, hvorimod de lande, der ikke er tilfredse med deres nuværende situation, har stigende stemmeprocent, fordi de ønsker at få ændret noget i deres land i forhold til EU.
H1: Valgdeltagelse i de ni udvalgte lande i EU, er faldet drastigt fordi EU-befolkningen føler manglende oplysninger om EU-samarbejdet.
SvarSletDer er mange af EU’s befolkning der føler de ikke er oplyst nok omkring samarbejdet mellem EU-landende. Da der igennem årene har været en hård EU-krise, er befolkningen begyndt at sætte store spørgsmålstegn ved fordelene med samarbejdet. Derfor kan man også se at i de fleste af de ni udvalgte lande er dalende med valgdeltagelsen hos EU’s-befolkning.
H2: Tyskland har altid haft en høj procent af befolkningens valgdeltagelse, fordi de altid har haft en solid fod plantet i EU og derved har et godt politisk styret land.
Angela Merkel har igennem tiden fået en stor magt inden for EU. Derfor har den tyske befolkning, været godt med i valgdeltagelsen for EU. Der er mange af den tyske befolkning, der støtter op om EU, og ser det som et godt samarbejde mellem landende. Dette gør også at Tyskland kan handle med de andre EU-lande, og derved skabe god vækst for landet. Så valgdeltagelsen for EU-parlamentsvalget er forholdsvis stabil.
H3: Man kan tydeligt se at valgdeltagelse Letland, Cypern og Tjekkiet er faldet drastigt de seneste 10 år, fordi de er opstået et skeptisk forhold mellem politikerne og samarbejdet med EU.
Man kan tydeligt ud fra tabellen se at Letland, Cypern og Tjekkiet er et af de lande hvor valgdeltagelsen falder voldsomt i 2014. Disse lande har nogle politiske problemer, hvor selv befolkningen har en skeptisk tanke omkring deres politiker, men også det med at skulle være en del af samarbejdet i EU, da de har et kritisk synspunkt på de politiker der også sidder i EU-parlamentet.