Hvad går konflikten
ud på?
Brexit er en folkeafstemning om Storbritannien skal forblive
i EU, der fandt sted i Storbritannien og Gibraltar torsdag d. 23. juni 2016,
hvorved resultatet af afstemningen officielt blev offentliggjort morgenen
efter.
51,89 % stemte at Storbritannien skal forlade EU og 48,11 % stemte forbliv[1].
51,89 % stemte at Storbritannien skal forlade EU og 48,11 % stemte forbliv[1].
Selvom over halvdelen af stemmerne stemte forlad, er der
alligevel op mod 50.000 vrede protesterer mod resultatet af afstemningen i
London[2].
Omkring 50.000 mennesker er dukket op til en pro-EU-march i byen, hvorved mange er unge mennesker. Det skriver CNN og The Mirror.
Arrangørerne håber demonstrationen vil få politikerne til at handle på de protesterer, som er utilfredse med at skulle forlade EU.
Arrangørerne fortæller samtidig om følelsen af at Storbritannien er kastet ud i politisk kaos og usikkerhed efter afstemningen.
De tror på EU og ønsker deres stemmer hørt. Der er ingen plan for landet og de er bekymrede for fremtiden.
Det er fortsat uvist om Storbritannien vil forlade EU og iagttagere har vurdereret at det måske ikke kommer til at ske.
EU-toppen har udtalt, at der ikke sker nogen handlinger (hverken formelle eller uformelle), før briterne har afleveret en opsigelse af medlemskabet.
Brexit sker ikke foreløbigt, da det konservative regeringsparti først skal udpege en ny leder og premiereminister efter David Cameron.
David Cameron trak sig tilbage, da han havde arbejdet for at forblive i EU.
Omkring 50.000 mennesker er dukket op til en pro-EU-march i byen, hvorved mange er unge mennesker. Det skriver CNN og The Mirror.
Arrangørerne håber demonstrationen vil få politikerne til at handle på de protesterer, som er utilfredse med at skulle forlade EU.
Arrangørerne fortæller samtidig om følelsen af at Storbritannien er kastet ud i politisk kaos og usikkerhed efter afstemningen.
De tror på EU og ønsker deres stemmer hørt. Der er ingen plan for landet og de er bekymrede for fremtiden.
Det er fortsat uvist om Storbritannien vil forlade EU og iagttagere har vurdereret at det måske ikke kommer til at ske.
EU-toppen har udtalt, at der ikke sker nogen handlinger (hverken formelle eller uformelle), før briterne har afleveret en opsigelse af medlemskabet.
Brexit sker ikke foreløbigt, da det konservative regeringsparti først skal udpege en ny leder og premiereminister efter David Cameron.
David Cameron trak sig tilbage, da han havde arbejdet for at forblive i EU.
Hvad er historien
bag?
Udover at være en historisk begivenhed, er Brexit også en
udvikling af det turbulente forhold mellem Storbritannien og EU, der har
spillet en rolle over de sidste 50 år.
Storbritannien underskrev ikke Rom-traktaten, der skabte EØF (Europæiske Økonomiske Fællesskab) i 1957. Storbritannien tilsluttede sig organisationen i 1963 og igen i 1967, men blev begge gange afvist af Frankrigs præsident, Charles de Gaulle, der mente at ”nogle aspekter af Storbritanniens økonomi (både landbrug og andet arbejde) havde gjort Storbritannien inkompatibel med Europa” og at Storbritannien havde pålagt sig en dyb fjendtlighed til forenede europæiske stater (Paneuropa) - på linje med USA.
Da de Gaulle gik af, forsøgte Storbritannien igen at
tilslutte sig medlemskab, hvilket var en succes. Under den konservative
Præmiereminister Edward Heath, blev ”the European Communities Act 1972
vedtaget, som gjorde at Storbritannien kunne tilslutte sig EØF d. 1. januar
1973[3].
Det modsatte parti, ”Labour Party”, der blev ledet af Harold Wilson, fremlagde forpligtelsen
at genforhandle Storbritanniens krav på medlemskab i EØF ved ”October 1974
general election” (valget i ’74), hvorefter en folkeafstemning om landet skulle
blive i EØF under de nye krav, skulle afholdes. Storbritannien underskrev ikke Rom-traktaten, der skabte EØF (Europæiske Økonomiske Fællesskab) i 1957. Storbritannien tilsluttede sig organisationen i 1963 og igen i 1967, men blev begge gange afvist af Frankrigs præsident, Charles de Gaulle, der mente at ”nogle aspekter af Storbritanniens økonomi (både landbrug og andet arbejde) havde gjort Storbritannien inkompatibel med Europa” og at Storbritannien havde pålagt sig en dyb fjendtlighed til forenede europæiske stater (Paneuropa) - på linje med USA.
Hvilken rolle spiller
geografien?
Da 3.ab var i Skotland, var vi på besøg hos SNP Youth, som
er partiet SNP’s ”ungdom”. SNP ønsker uafhængighed fra Storbritannien, men ikke
EU, da de mener Skotland ikke er i stand til at stå uden EU når det kommer til
markedet, da de ikke har økonomi til det.
Da Storbritannien fik medlemskab i EØF, var det selvfølgelig med henblik på samhandel med de andre lande i EU og da Storbritannien er en ø, er de langt væk fra resten er Europa og samhandlen gør at de kan handle på det store marked i EU.
Hvis Storbritannien bliver uafhængig af EU på alle punkter og dermed også samhandlen, kan virksomhederne derfor ikke handle på det store marked og virksomhederne må flytte, fordi de ikke kan få solgt deres varer.
Men hvis Storbritannien ønsker at indgå en aftale om samhandel med EU, vil de stadig kunne handle på det store marked.
Da Storbritannien fik medlemskab i EØF, var det selvfølgelig med henblik på samhandel med de andre lande i EU og da Storbritannien er en ø, er de langt væk fra resten er Europa og samhandlen gør at de kan handle på det store marked i EU.
Hvis Storbritannien bliver uafhængig af EU på alle punkter og dermed også samhandlen, kan virksomhederne derfor ikke handle på det store marked og virksomhederne må flytte, fordi de ikke kan få solgt deres varer.
Men hvis Storbritannien ønsker at indgå en aftale om samhandel med EU, vil de stadig kunne handle på det store marked.
EU betaler for fattige områder og giver støtte, og har bl.a.
en fælles landbrugspolitik for EU-lande.
Ni EU-lande (Irland, Grækenland, Østrig, Polen, Bulgarien, Ungarn, Italien, Belgien og Storbritannien) sætter loftet over den direkte landbrugsstøtte. Skotland sætter bl.a. grænsen til 600.000 euro[4], mens England ingen grænse sætter, selvom både Skotland, Nordirland og Wales sætter loft.
Flertallet i Skotland stemte forbliv til Brexit, da skotterne føler, at der er flere fordele ved at være med i EU. Fordi Skotland er et udkantsområde i EU, er der en del penge at få i landbrugs- og udviklingsstøtte, forklarer Steffen Kretz, som er DR Nyheders globale korrespondent.
Skotlands store erhverv er turisme og eksport af især whisky. Begge erhverv trives bedst i EU med tryghed om valuta og regler[5].
Ni EU-lande (Irland, Grækenland, Østrig, Polen, Bulgarien, Ungarn, Italien, Belgien og Storbritannien) sætter loftet over den direkte landbrugsstøtte. Skotland sætter bl.a. grænsen til 600.000 euro[4], mens England ingen grænse sætter, selvom både Skotland, Nordirland og Wales sætter loft.
Flertallet i Skotland stemte forbliv til Brexit, da skotterne føler, at der er flere fordele ved at være med i EU. Fordi Skotland er et udkantsområde i EU, er der en del penge at få i landbrugs- og udviklingsstøtte, forklarer Steffen Kretz, som er DR Nyheders globale korrespondent.
Skotlands store erhverv er turisme og eksport af især whisky. Begge erhverv trives bedst i EU med tryghed om valuta og regler[5].
Storbritanniens samlede landbrugsstøtte fra 2013 på
3.168,9 mio. euro.
Hvordan kan de fire
skoler bruges til at forklare konflikten og hvordan bør konflikten løses?
Brexit kan forklares med Realismen og International Politisk
Økonomi.
Realismen fokuserer på
staternes egeninteresser, magtpolitik og international konflikt.
I Realismen er staterne altid i konkurrence og vil altid fokusere på egen sikkerhed, hvorved konsekvenserne bliver rivalisering, alliancedannelser, konflikt og krig bliver de dominerende træk ved et internationalt system.
Ifølge Realismen, kan Storbritannien se EU-landene som konkurrenter m.fl., som de vil forsøge at komme ud af ved at melde sig helt ud af EU, så kun de kun har sig selv at tænke på.
Pga. realisternes anarki i det internationale system, er der ingen central autoritet til at sikre staternes sikkerhed over for hinanden, som medfører at staterne i konflikt, kommer til at virke mere truende på modparten, i forsøget på at sikre sig selv. Det kunne derfor være Storbritanniens forsøg på at sikre sig selv fuldstændig, ved at melde sig ud af EU.
I Realismen er staterne altid i konkurrence og vil altid fokusere på egen sikkerhed, hvorved konsekvenserne bliver rivalisering, alliancedannelser, konflikt og krig bliver de dominerende træk ved et internationalt system.
Ifølge Realismen, kan Storbritannien se EU-landene som konkurrenter m.fl., som de vil forsøge at komme ud af ved at melde sig helt ud af EU, så kun de kun har sig selv at tænke på.
Pga. realisternes anarki i det internationale system, er der ingen central autoritet til at sikre staternes sikkerhed over for hinanden, som medfører at staterne i konflikt, kommer til at virke mere truende på modparten, i forsøget på at sikre sig selv. Det kunne derfor være Storbritanniens forsøg på at sikre sig selv fuldstændig, ved at melde sig ud af EU.
International Politisk
Økonomi, IPØ, fokuserer på de økonomiske relationer og deres politiske
betydning, samt globaliseringen.
Selvom hvis Storbritannien melder sig ud af EU, vil det være et smart træk at indgå en aftale om samhandel med EU, så de stadig kan handle på det internationale marked, så deres virksomheder ikke flytter, pga. de ikke kan få solgt deres varer. Samhandlen er vigtig i IPØ, da den blandt andre er afgørende for velfærd, udvikling og menneskers overlevelse. IPØ ville derfor løse konflikten med fx en samhandel, så Storbritanniens virksomheder kan få solgt deres varer.
Selvom hvis Storbritannien melder sig ud af EU, vil det være et smart træk at indgå en aftale om samhandel med EU, så de stadig kan handle på det internationale marked, så deres virksomheder ikke flytter, pga. de ikke kan få solgt deres varer. Samhandlen er vigtig i IPØ, da den blandt andre er afgørende for velfærd, udvikling og menneskers overlevelse. IPØ ville derfor løse konflikten med fx en samhandel, så Storbritanniens virksomheder kan få solgt deres varer.
[1] https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeafstemningen_om_Storbritanniens_EU-medlemskab_2016
[2] http://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/vrede-london-borgere-vi-kan-ikke-leve-uden-eu
[3] https://en.wikipedia.org/wiki/Brexit
[4] http://landbrugsavisen.dk/%C3%B8konomi/ni-eu-lande-l%C3%A6gger-loft-over-landbrugsst%C3%B8tte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar