30 maj 2016 – Opstil tre hypoteser, der kan forklare
nogen af de økonomiske sammenhænge, der kommer til udtryk i tabel 1.
Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1: Arbejdsløsheden er steget, fordi landet er i lavkonjunktur
SvarSletNår et land er i lavkonjunktur er der lav vækst, lav inflation og høj arbejdsløshed. Ved lavkonjunktur vil markedsmekanismen reguleres sådan, at efterspørgslen på produkter vil falde, da folk enten ikke har penge, eller også tør de ikke bruge penge. Når efterspørgslen falder, har man ikke behov for lige så mange medarbejdere, hvilket medfører fyringsrunder eller i værste tilfælde konkurs. Derfor stiger arbejdsløsheden i en lavkonjunktur.
Hypotese 2: Der er lav økonomisk vækst, fordi arbejdsløsheden er steget
Lav arbejdsløshed og økonomisk vækst hører sammen, fordi væksten skaber øget produktion og øget produktion skaber flere arbejdspladser.
De, der bliver arbejdsløse, får nedsat indkomst og må derfor sætte deres forbrug og levestandard ned. For samfundet betyder det fulde ressourcer der går til spilde, når de ikke er i beskæftigelse.
Der er tale om recession, da BNP er faldet flere år i træk.
ex. i 2010 var BNP=226 mia. euro. BNP faldt i 2012 til 191, hvilket svarer til 226/191=0,85% af 2010, hvilket er et fald i BNP på 15%. For at have økonomisk vækst skal BNP vokse med ca. 2% pr. år. Derfor kan vi konkludere, at der er lav økonomisk vækst, bl.a. fordi arbejdsløsheden er lav.
Hypotese 3: jeg har ikke nogen 3. hypotese.
ups, 1. og 2. hypotese er ens
SletHypotese 1: Nedskæringer i den offentlige sektor og på offentlige ydelser er skyld i den øget arbejdsløshed
SvarSletDe offentlige finanser er faldet med 18 mia. Euro (-24 + 6 = -18). Grækenlands offentlige finanser er altså blevet bedre. Dette er muligt da staten er i stand til at regulere sine udgifter, ved f.eks. at skære i de offentlige ydelser til folket, eller fyre folk fra den offentlige sektor. Statens udgifter vil altså blive mindsket ift. til deres indtægter. Dog vil denne type forbedring af de offentlige finanser medføre højere arbejdsløshed, da staten, for at spare, vil afskedige folk i den offentlige sektor. Disse tal kan ses i tabellen, her er arbejdsløsheden steget med 18,7 % (26,5% - 7,8% = 18,7%)
Hypotese 2: Flere arbejdsløse og og en mindre gennemsnitlig årlig disponibel indkomst vil medføre en tilsyneladende bedre betalingsbalance
En tendens i den græske økonomi er højere arbejdsløshed og mindre gennemsnitlig årlig disponibel indkomst. Dette vil medføre at den græske befolkning vil have færre ressourcer til rådighed, og vil derfor spare eller gemme deres penge i stedet for at bruge dem i udlandet. Når grækerne ikke bruger ligeså mange penge på udenlandske varer, vil det medføre en forbedring af betalingsbalancen, da den græske befolkning og stat vil sælge for mere end de køber for. Landets gæld i udlandet er derfor faldet med 89,62% ((-3,8 + 36,6)/ -36,6 = 89,62 %)
Hypotese 3: En øget arbejdsløshed vil medføre en forværring af landets BNP, og færre offentlige ressourcer
BNP er værdien af et lands samlede produktion i løbet af ét år. Produktionen måles i den offentlige sektor i form af løn, og i den private sektor i form af omsætning. Når landet vælger at skære i antallet af offentlige ansatte, og dermed øge arbejdsløsheden vil det medføre en lavere produktion i den offentlige sektor, og derfor en lavere BNP. Når BNP falder får landet færre økonomiske ressourcer til forbrug, investeringer; landets samlede velstand falder altså. Grækenlands BNP er faldet med 26,45% ((178 mia. - 242 mia) / 242 mia. = -26,45%). Statens manglende økonomiske ressourcer gør at de må låne penge hos andre lande, statsgælden bliver altså forøget.