Samfundsøkonomiske mål

Samfundsøkonomiske mål
Økonomi handler overordnet om prioriteringer, og vælge mellem resurser og vælge hvad de skal bruges til. På samme måde er det for samfundsøkonomi, fordelingen af goderne i samfundet.
Samfundsøkonomiske mål kan være økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed, lav inflation eller overskud i betalingsbalancen m.m. som hver især kan påvirke hinanden ved enten, at forstærke eller modvirke opnåelsen af målene.

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling
Økonomisk vækst handler om øget produktion af varer og tjenesteydelser. BNP, bruttonationalproduktet er måling af samfundets samlede produktion. Den samlede produktion består af produktionen af varer og tjenesteydelser. Produktion af varer består af råvarer, landbrugsvarer og industrivarer. Tjenesteydelser består af offentlige og private ydelser, som politi, sundhed, rengøring og uddannelse. Væksten i BNP vil sige der er økonomisk vækst der giver øget forbrugsmuligheder, samt er med til at indkomsterne stiger. Det er med til at sikre fremtiden og fortsat have vækst. Dermed vil der også kunne afsættes flere ressourcer af til den bæredygtige udvikling, så på den måde vil den økonomiske vækst forstærke den bæredygtige udvikling.

Lav arbejdsløshed
Lav arbejdsløshed er en god ting, for hvis flere folk er i job er der højre produktion. Det kan koste staten flere penge jo flere arbejdsløse, hvis enten man er på dagpenge eller kontanthjælp. Det er også socialt negativt og kan give sundhedsmæssige konsekvenser ved at være arbejdsløs.
Arbejdsløshedsformer:
Friktionsarbejsløshed er når en skifter job og er arbejdsløs i en kort periode.
Sæsonarbejdsløshed er når nogen arbejder i en særlig sæson, som fx er der mange sommerjobs i caféer.
Konjunkturarbejdsløshed er når efterspørgslen falder som fx at en varer ikke bliver solgt nok og firmaet ikke har råd til at have folk ansatte mere.
Strukturarbejdsløshed forekommer når teknologiske udviklinger overflødiggøre arbejdspladser, som fx en slagter ikke behøver sine ansatte fordi en maskine kan skære kødet frem for dem.

Inflation
Inflation er vedvarende stigninger i prisniveauet. Det måles som ændringer i forbrugspriserne. Prisudviklingen på enkelte varer vil afhænge af udbuds- og efterspørgselsforholdene på varens marked. En stigende efterspørgsel, fx på grund af højere indkomster, som et lavere udbud, fx på grund af stigende produktionsomkostninger, kan medføre en stigning i varens pris (cost push faktorer).
Dermed kan beslutningstagerne påvirke og styre inflationen ved fx at påvirke økonomiens samlede efterspørgsel. Det er netop dette, der foregår, når man fører aktiv finans eller pengepolitik.

Betalingsbalancen
Dette er en opgørelse af handel med varer, tjenester og kapital mellem Danmark og udlandet i løbet af en periode.
De løbende poster er når der er overskud i betalingsbalancen. Kapitalposterne er netto fra udlandet, som fx forskellige typer overførelser. Betalingsbalancens finansielle poster skal sørge for balancen er 0 så der ikke vil være underskud eller tilsvarende overskud. Hvis der er overskud på de finansielle poster, har det pågældende land altså stiftet gæld ved at importere kapital for at finansiere underskuddet på de løbende poster. Hvis der er underskud på de finansielle poster, har det pågældende land eksporteret kapital, evt. i form af fordringer på udlandet, som modsvarer overskuddet på de løbende poster

Magtens tredeling, menneskerettigheder

Magtens tredeling:

      I 1700-tallet udviklede den franske forfatter Montesquieu princippet om magtens tredeling, hvilket skulle fungere som et værn mod magthavers misbrug af deres position.
Princippet er vidt udbredt i den vestlige verden.
De tre statsmagter består i Danmark af:

·         Den lovgivende magt: Folketinget – kan fastsætte generelle retsregler.

·         Den udøvende magt: Regeringen – kan anvende retsreglerne i forhold til borgerne.

·         Den dømmende magt: Domstolene – kan afgøre retssager og pålægge straf.

Tredelingen betyder, at magthaverne er gensidigt afhængige af hinanden når det kommer til deres udøvelse af magt. Fx kan regeringen ikke på egen hånd beslutte, at ministre ikke skal betale skat.

Domstolene kan ses fra to vinkler: 

1.        Som et servicetilbud, der står til rådighed for borgerne, når der skal findes en løsning på en konflikt, fx i en sag om erstatning, forældremyndighed og lignende.

2.         Domstolene kan også ses som en magthaver, der beskytter borgerne mod overgreb fra de to andre statsmagter. 



Menneskerettigheder i forhold til demokratiet:

Grundloven som den ser ud i dag, blev vedtaget d. 5. juni 1953, selvom lovteksten
i hovedtræk går tilbage til 1849, da Danmark bevægede sig fra enevælde til
demokrati.
P.g.a. Danmarks repræsentative demokrati, har borgerne bl.a. ret til at deltage i
folkeafstemninger. Ifølge Grundloven er folkeafsteminger obligatoriske ved:
- Grundlovsændringer
- Ændringer i valgretsalderen
- Suverænitetsafgivelse § 20
- Hvis 1/3 af Folketingets medlemmer begærer dét (dog ikke finans- og
  skattelove, indfødsretslove)

Flertallets ret til medbestemmelse anerkendes samtidig om pligten til at overholde
lovene, til at betale skat, yde værnepligt, osv.
Grundloven giver til gengæld borgerne nogle vigtige rettigheder og friheder, i form
af at vi som vælgere, står frit over for de valgte repræsentanter. Vælgerne kan
igennem valgretten fjerne eller vælge politikere, som de finder egnede eller
uegnede til at have magt.

I grundlovens §§ 71-85, garanteres alle borgere personlig frihed og beskyttelse
mod overgreb, hvilket kommer til udtryk i vha. ytrings-, forsamlings- og
foreningsfrihed:



Grundloven omfatter hele samfundet.
I det første afsnit i loven, fastslås styrets hovedprincipper. I de sidste opregnes
rettigheder og friheder, som borgerne er sikret af loven.
Den begynder ved de højeste embeder, som er konge og ministre, og slutter ved de
menige borgere.
Grundloven skal udtrykke, at magten i demokratiet udgår fra folket i form af den
almindelige og lige valgret, som videregiver retten til at træffe beslutninger til
politikerene.


Den grundlæggende idé bag demokratiet, er tanken om at alle mennesker er født
lige og bør derfor have lige mulighed for at deltage i samfundets styre. 

Det økonomiske kredsløb

Det udvidende økonomiske kredsløb:

Ex på hvordan de forskellige sektorer påvirkes af hinanden: hvis den offentlige sektor vælger at øge skatten hos husholdningerne resultere det i at husholdningen får færre penge, det resultere i at de får en mindre indkomst, så bliver deres privatforbrug mindre og det påvirker så virksomhederne i form af mindre salg, det virksomhederne så gør for at stoppe dette underskud er at fyre arbejder, det påvirker så igen husholdningen og de får nu endnu færre penge, nu får de arbejdsløse så penge fra den offentlige sektor. På den måde for den offentlige sektor ikke lige så meget ud af at øge skatten som de måske gerne ville, de får nogle flere penge men det er ikke særlig meget. Det føre til multiplikatereffekten, hvor at for hver efterfølgende runde bliver det mindre og mindre: 

Hvis den offentlige sektor øger skatten med en million, mangler husholdningerne en million, en million som de ikke længere bruger hos virksomhederne, virksomhederne er nu i underskud med en milion og er derfor nød til at fyre nogle, disse arbejdsløse får nu en eller form for overførselsindkomster af den offentlige sektor, så husholdningerne får færre penge end de gjorde før de blev fyret. 2 runde tager så udgangspunkt i den mængde penge de arbejdsløse nu har og bruger, som igen påvirker virksomhederne osv osv... på den måde bliver det mindre og mindre. Det er multiplikaterefekten.

Dette kan foregå ved højkonjunktur for at udligne. 

Tilføj billedtekst

Det økonomiske kredsløb kan bruges til at forklare konjunkturene. Konjuktur er svingninger i økomien, altså et samlede billede af samfundsøkonomiens aktivitetsniveau. Der er følgende 4 konjunkturer: højkonjunktur, lavkonjunktur, nedgangskonjunktur og opgangskonjunktur. 

Højkonjunktur indebære lav arbejdsløshed, højt forbrug, stigende inflation, mangel på arbejdskraft og mange investeringer 

Lavkonjunktur er lav eller ingen økonomisk vækst, høj arbejdsløshed, faldende inflation og få investeringer

Nedgangskonjunktur er faldende investeringsniveau, faldende økonomisk vækst, faldende investeringer og forbrug samt begyndende arbejdsløshed

Og opgangskonjunktur er stigende økonomisk vækst, stigende investeringslyst, faldende arbejdsløshed

Inflation: vedvarende prisstigninger
Deflation: vedvarende prisfald 

Årsager: 

• Cost-push (udbud)
• Det der påvirker varens pris
• Materialer/råvare
• Arbejdskraft/løn
• Skat og afgifter
• Demand pull (eftersspørgsel)
• Det der påvirker efterspørgslen
• Forbrugerens indkomst 

De økonomiske skoler

HVAD ER EN ØKONOMISK SKOLE?

En økonomisk skole, er en økonomisk ide eller teori om hvordan økonomien skal styres, fx. i en lavkonjunktur eller højkonjunktur.


MERKANTILISMEN

Merkantalismen prægede Europa mellem 1400-tallet og 1700-tallet. Tanken bag er, at skabe overskud på landets betalingsbalance, ved at eksporetere flere varer end der bliver importeret.
Begrænsningen af import kan fx. ske ved høje toldsatser.
Merkantalister er imod fri handel mellem landene, da det kan skade det pågældende lands erhvervsliv.


ADAM SMITH OG DEN KLASSISKE LIBERALISME

Adam Smith er en af liberalismens grundlæggere. Han mente, at hvis staten trækker sig tilbage, og undgår at påvirke økonomien, vil det gå af sig selv. Dette kalder vi også for "den usynlige hånd".

Smith mente, at et lands rigdom skal vurderes ud fra dets produktionsevne, og ikke hvad der ligger på dets kistebund. Han fandt ud af, hvad der kunne få landets produktionsevne til at stige: Specialisering og arbejdsdeling.  Det betyder i praksis, at individet skal specialisere sig inden for et område - ligesom ekspertsamfundet - og blive rigtig god til det, så det kan handle med andre, der specialiserer sig med andre områder. For at dette kan lykkes, kræver det altså at man frit kan handle med hinanden. Fri konkurrence og privat ejendomsret skal regulere markedet - at den frie konkurrence gør at priserne ikk bliver alt for høje, og den private ejendomsret sikrer at virksomhederne selv får, hvad den har tjent.


KEYNES OG KEYNESIANISMEN

Efter den økonomiske krise i 1930'erne gik verdenshandelen praktisk talt i stå, og arbejdsløsheden steg i mange lande til over 20%. John Keynes var uenig i datidens forestilling om, at markedet var selvregulerende. Han mente det var godt, hvis staten gik ind og satte gang i forbruget. 

Keynes tænkte, at hvis der er arbejdsløshed, må det skyldes, at der ikke nok efterspørgsel. Ergo kunne man skabe arbejdspladser ved at skabe efterspørgsel. Hvis nu staten gik ind og regulerede dette, fx. ved hjælp af nedsættelse af skat, eller nyt byggeprojekt, kunne der i sidste ende blive tjent flere penge ind, fordi forbruget ville stige, arbejdsløsheden falde og økonomien blive bragt i balance. 

Det er herfra vi har ekspansiv penge- og finanspolitik.

MONETARISMEN OG DEN NYLIBERALE SKOLE

Udgangspunktet for monetarismen er den frie konkurrence, den private ejendomsret samt markedsmekanismen og den 'usynlige hånd'. Derfor minder den meget om det Adam Smith mente med liberalismen.
Milton Friedman er vigtig for monetarismen. Han og mange andre mente, at de økonomiske indgreb, som keynesianisme foretog, var gået for vidt - de ville tilbage til at markedet skulle regulere sig selv.
Monetaristerne mener, at øget produktion fører til øget inflation, hvilket ikke er godt. Derfor skal staten blande sig udenom udbud/efterspørgsel.


ØKONOMISK SKOLE I PRAKSIS

(Taget fra https://ouresamf.wikispaces.com/De+økonomiske+skoler)

Vi tager nu udgangspunkt i at der er lavkonjunktur og vil derfor vise forslag på hvordan dette kunne løses ved hjælp af to forskellige teorier som vi har en ide om strider imod hinanden. dette vil vi undersøge og til sidst komme frem til en konklusion.


Den typisk keynesianske orienterede økonom vil ofte:

• Lægge vægt på at bekæmpe arbejdsløshed.
• Lægge vægt på at usikkerhed og manglende viden om fremtiden præger virksomhedernes og husholdningernes beslutninger, hvilket medvirker til, at den samfundsøkonomiske udvikling er ustabil og uforudsigelig.
• Fremføre, at samfundsøkonomien ikke er selvregulerende og ikke af sig selv arbejder frem mod en balance med fuld beskæftigelse.
• Betragte samfundsøkonomien som så ustabil og uforudsigelig at længere perioder med arbejdsløshed sagtens kan forekomme.
• Anbefale finanspolitik til at regulere samfundets efterspørgsel og dermed styre den økonomiske udvikling hen mod fuld beskæftigelse.

Den typisk monetaristisk orienterede økonom vil ofte:

• Lægge vægt på at bekæmpe inflationen.
• Anbefale, at centralbanken øger pengemængden i takt med den økonomiske aktivitet i samfundet.
• Argumentere på baggrund af en opfattelse af, at fri konkurrence, fri prisdannelse og markedskræfterne vil løse de samfundsøkonomiske problemer.
• Anbefale, at den offentlige sektor skal være så lille som muligt.
• Fraråde, at der føres økonomisk politik overhovedet, og at staten overhovedet ikke blander sig i samfundsøkonomien.
• Være tilhænger af privatisering og brugerbetaling, da dette styrker det frie marked.

Konklusionen må være at grunden til striden mellem de to skoler er så stor, er fordi de har så forskellige syn på, hvordan økonomien skal styres - eller ikke styres.
Keynes er kendt for citatet:”In the long run we are all dead”. Dette citat er et ganske godt eksempel på, at Keynsianerne mener det er vigtigt, at fokuserer på den kortsigtede konjunkturudvikling, og føre aktiv finanspolitik, også selvom dette muligvis går ud over inflationsniveauet. Monetaristerne anlægger en noget mere langsigtet tidshorisont. De mener, det er uforsvarligt, at føre kortsigtet reguleringspolitik, hvis det sker på bekostning af den langsigtede inflationsudvikling.

Markedsøkonomi og planøkonomi

Markedsøkonomi

Liberalismen er den ideologi der står bag tanken om markedsøkonomi.

En vigtigt økonom i forhold til markedsøkonomi er skotske Adam Smith, som ofte kaldes for den økonomiske liberalismes fader.

Markedsøkonomi er karakteriseret ved fri konkurrence, hvor virksomhederne konkurrere om at sælge flest varer til forbrugerne til den laveste pris.

Privat ejendomsret spiller også en rolle inden for markedsøkonomien. Privat ejendomsret går ud på at privatpersoner eller private selskaber ejer nogle virksomheder, og dermed får overskuddet eller må gå konkurs, hvis virksomheden ikke kan klare sig i den frie konkurrence

Men en af de vigtigste træk ved markedsøkonomien er ideen om den frie prisdannelse, hvor prisen på en vare fastsættes efter de såkaldte markedsmekanismer; udbud og efterspørgsel.

Udbud og efterspørgsel er med til at justere prisen på en vare, men også i høj grad produktionen af varen.

Ved markedsøkonomi forstås der altså at markedet skal have lov til at passe sig selv, staten skal altså ikke gribe ind og f.eks. kontrollere priserne på en bestemt varegruppe.

Den ”rene” markedsøkonomi findes ikke i den virkelige verden. Dog snakker man om at USA og England er de lande der kommer tættest på, da de har få reguleringer og restriktioner.

Planøkonomi

Kommunismen er den ideologi der står bag planøkonomien, og en fremtræden økonom er den tyske Karl Marx, som står bag tankegangen for kommunismen og dermed planøkonomien.

Tanken om planøkonomi opstod i midten af 1800-tallet, efter den industrielle revolution.

Den industrielle revolution havde medført en ændring i samfundsstrukturen, og havde gjort fabriksejerne meget rige, i forhold til arbejderklassen.

Hensigten med planøkonomi var derfor at skabe en lige fordeling af samfundets ressourcer.

Planøkonomis karakteristik er lige modsat markedsøkonomi.

Hvis der hersker planøkonomi i et land, er det staten som ejer virksomhederne, og virksomheder der døjer med underskud, får det dækket af staten, så de ikke går konkurs.

Desuden er det staten der styrer produktionen af varer i landet. Staten lægger altså nogle planer for hvad og hvor meget de enkelte virksomheder skal producere.

Desuden er det staten der styrer prisdannelsen – de fastsætter altså prisen på alle varer.

Planøkonomi blev primært brugt i Sovjetunionen, men i dag er lande som Cuba og Nordkoreas økonomi bygget på planøkonomi.

Den store forskel i planøkonomi og markedsøkonomi ligger altså i hvor stor en rolle staten får lov at spille ift. markedet.

I Europa og især Skandinavien hersker der dog det der hedder blandingsøkonomi. Blandingsøkonomi er, som navnet indikerer, en blanding af de to økonomiske ideologier.

I Blandingsøkonomi handler det altså om at markedsmekanismerne; udbud og efterspørgsel, stadig er omdrejningspunktet, men hvor staten aktivt kan gribe ind i samfundsøkonomien hvis de føler der er behov for det.

Familietyper

FAMILIEN I DET SENMODERNE SAMFUND

Nutidens familie er præget af, at begge forældre er i arbejde. Tidligere var det moderens job at gå hjemme og varetage de huslige pligter, mens faderen tog på arbejde og skaffede penge til familien. Børnepasning foregik i hjemmet, hvor barnet befandt sig i den primære socialisation størstedelen af tiden. 

Anthony Giddens snakker om udlejring af de sociale relationer, som et af kendetegnene ved det senmoderne samfund. Udlejring af sociale relationer betyder fx. at børnepasningen ikke længere finder sted i hjemmet, men på grund af kvindernes "debut" på arbejdsmarkedet, måtte andre tage sig af børnepasningen. Derfor befinder børn sig ofte mest i den sekundære socialisation idag; fordi de i størstedelen af  dagen er i institution, hvor de blot er "et af de andre børn". 

Ægteskabet er ikke længere en pligt eller overlevelsesmekanisme, men derimod et resultat af kærlighed, hvorved der også i højere grad opleves skilsmisser og single-forældre. Dette kan forklares ved    Giddens' begreb - øget individualisering - da individet er mere i fokus end fællesskabet er. Individet bestemmer selv hvad det vil, og familien er ikke prioriteret ligeså højt. Der er altså også sket en aftraditionalisering, i og med at vi vender væk fra den traditionelle familie. Grundet denne individualisering og aftraditionalisering oplever vi flere forskellige familietyper idag; der er færre eksempler på kernefamilien. 

FAMILIETYPER

Sociologen Lars Dencik taler om 4 overordnede familietyper i det senmoderne samfund: 

Socialisering - identitet

Identitet:

Identitet er overensstemmelse og stabilitet i et menneskes selvforståelse, dvs. hvem man er.
Ofte skelnes der mellem personlig og social identitet.

Den personlige identitet er selvbilledet af én selv, der handler om vores subjektive opfattelse af vores identitet. Man er i overensstemmelse med sig selv på vigtige tidspunkter, men man er også forskellig fra sig selv, fx ift. tidligere livsperioder, selvom at vigtige sider ved én selv er de samme over tid.

I den sociale identitet sammenligner man sig selv med sin omgangskreds, ligner dem, adskiller sig fra dem. Dog har man sin egen sociale identitet på vigtige områder iht. dem.

Ungdomsgrupper

Som man lærer sig selv at kende, finder man også andre mennesker med samme interesser og derfor kan man sammen danne grupper. Nogle grupper er selvfølgelig større end andre. Eksempler på grupper kan være mindre grupper i klasser (kliker) eller hippiebevægelsen, som jo er noget større end grupperinger i klasser.
Nogle (ungdoms)grupper har et særligt formål. Fx havde hippierne mottoet ”Love, peace and harmony” med formål at sprede kærlighed i verden.
Ungdomsgrupper har tildens til at gå i opløsning eftersom folk bliver ældre og får andre interesser.

Mead’s teori om rolleovertagelse:

George Herbert Mead (1863-1931) var en nordamerikansk filosof of socialpsykolog, som lavede en teori om rolleovertagelse.

Rolleovertagelse: Barnet lærer fra sine omgivelser og efterligner sine nære.

Imitation: Barnet lærer en rolle som rollen udføres. Hvis et barn bliver udsat for vold i hjemmet er det sådan barnet opfatter rollen som forælder, og tager det med sig når rollen bliver aktuel. Med andre ord, efterligner barnet sine omgangspersoner.

Den bestemte anden er egocentreret. Primær socialisation.

Den generaliserende anden er bestemt af regler. Sekundær socialisation.

Den bestemte anden: Barnet imiterer det, som dét kender til, og går ud fra at sådan er verden opbygget, baseret på dets iagttagelse.

Den generaliserende anden: Barnet anerkender at verden er ikke kun bygget på én måde, men iagttager sine omgivelser mere generaliserende. Man kan kalde det at være kildekritisk, ikke at gå ud fra at der kun er én måde at være mor på, osv. 

Pierre Bourdieu og hans teorier: Artikulationsfelter, habitus, kapitaler og Minervamodellen

Pierre Bourdieu var en fransk sociolog, som blev født d. 1. august 1930 og døde d. 23. januar 2002

Kendte og brugte begreber af Pierre Bourdieu: Artikulationsfelter, habitus og kapitaler.

Desuden ligger Bourdieus tanker til baggrund for Minervamodellen

Artikulationsfelter

Artikulationsfelter er dele af hverdagslivet – de valg vi tager i dagligdagen, hvor livsstilen kommer til udtryk, fx i medieforbrug, fødevarevalg, syn på politik osv.


Felter
Pierre Bourdieu arbejder også med begrebet felter. Felter er de arenaer som samfundet er delt op i. ex. økonomi, videnskab, religion.
Der hersker nogle bestemte love i de forskellige felter. Dog er lovene i de forskellige felter uafhængige af hinanden. Hvert felt har altså sine egne regler og principper som man agerer efter.
Bourdieu mener at der i felterne (arenaerne) udspiller sig konflikter, og aktørerne i arenaerne "kæmper" om det specifikke felts beløninger.

Habitus

Det var Pierre Bourdieu der første gang introducerede begrebet ”Habitus”.

Med habitus mener Bourdieu at de erfaringer individet gør sig, ender med at danne nogle ubevidste og dybtliggende mønstre – nogle indlærte koder.

Mønstrene opstår altså på grund af nogle bevidste og ubevidste erfaringer og påvirkninger, som har betydning for hvordan vi handler/agerer.

”Alt hvad vi erfarer og oplever bliver en del af vores habitus”

Habitus har altså betydning for vores opførsel og vaner.

Ex. Taget fra ABC Sociologi s. 37

Børn der vokser op med ufaglærte forældre får nogle andre påvirkninger og erfaringer, og dermed nogle andre vaner og handlemåder, end børn der vokser op med veluddannede forældre.

Kapitaler

                De 4 kapitalformer

De fire kapitalformer benyttes ofte i sammenhæng med livstilsanalyse. Kapitalerne dækker over de ressourcer og egenskaber vi som mennesker er i besiddelse af, og som vi drager nytte af i det sociale liv. Kapital er noget med en værdi som giver magt og status – noget vi alle stræber efter.

Kapital kan måles i fire hovedformer: Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital.

o   Økonomisk kapital: Mængden af den enkeltes indkomst, formue og andre ressourcer (forskellige goder). En materiel og åbenlys form for ressource.

o   Kulturel kapital: Den enkeltes mængde af viden, uddannelse, dannelse osv. Dem med høj kulturel kapital omtales i daglig tale som ”De intellektuelle”.

o   Social kapital: Den enkeltes venskaber og sociale relationer, der kan have betydning for den sociale placering ift. magt.

o   Den symbolske kapital: De forventninger der opstår til den enkeltes evner fra omverden, dannet på baggrund af de ressourcer personen har adgang til.
f.eks. Titel, Navn (Laudrup, Mærsk)

Alle mennesker har forskellige mængder af ressourcer inden for økonomi, kultur, sociale sammenhæng, og symboler. Dette giver os forskelige interesser, holdninger og adfærd. Det er sammenspillet mellem de fire kapitaler, der tilsammen danner den enkeltes livstil.

Minervamodellen

Minervamodellen: s. 36 i ABC Sociologi

Livsstilsanalyse!

Minervamodellen bruges til at inddele folk i forskellige livsstilssegmenter.

Minervamodellen bygger på Bourdieus tanker og analyser, der til sidst har resulteret i et grundlag for den enkeltes livsstil.

Især Habitus spiller en rolle for baggrunden på dette.

·      De grønne

o   Miljøbevidste, økologi, høj uddannelse) SF + Radikale

·      De blå

o   (Høj indkomst, høj prestige, høj uddannelse, erhverv: lederne , Venstre og Konservative, Liberal Alliance

·      De violette

o   Lav uddannelse, middel prestige, høj indkomst, selvstændig, håndværk, erhvervsuddannelse, Venstre, DF

·      De rosa

o   (lav uddannelse, lav prestige, lav indkomst) Social demokratiet, DF