Finanspagten - EU

Finanspagten

Hvad er finanspagten?

Ved hjælp af finanspagten kan EU sørge for, at de deltagende medlemslande ikke vil skabe yderligere gæld. Den er et resultat af den seneste finanskrise, hvor mange lande brugte flere offentlige midler, end de indtjente via skatter og afgifter. Denne blev vedtaget i 2011, og ved hjælp af denne kan EU sikre, at dets deltagende medlemslande har et offentligt budget i balance eller overskud.
Det var oprindeligt planen, at finanspagten skulle vedtages som en ændring af EU's traktater, men Storbritannien modstillede sig, at den blev overstatslig, derfor blev finansagten til en mellemstatslig traktat. Euro-landene (de lande, der har euro som valuta) er tvunget til at være med, mens de resterende lande valgfrit kan deltage.

Finanspagten indebærer desuden, at der mindst 2 gange årligt skal afholdes uformelle eurotopmøder med deltagelse af EUROLANDENEs stats- og regeringschefer og formanden for EU-kommisionen.

Hvilke lande er med?

Historien bag finanspagten ( fra http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/oekonomisk-politik/finanspagt)

• Januar 2013: Traktaten bag finanspagten træder i kraft.

• Maj 2012: Finanspagten bliver godkendt i Folketinget den 31. maj med 80 stemmer for og 27 imod.

• Maj 2012: Folkeafstemning i Irland om finanspagten den 31. maj: Ja: 60,3 % - nej: 39,7 %.

• Marts 2012: Den mellemstatslige traktat bag finanspagten bliver undertegnes af de 25 deltagerlandes stats- og regeringschefer på et EU-topmøde den 1.-2. marts.

• Januar 2012: På et uformelt EU-topmøde den 30. januar bliver stats- og regeringscheferne enige om den juridiske udformning af finanspagten.

• December 2011: Den 16. december sender EU's faste formand, Herman Van Rompuy, det første udkast af den mellemstatslige traktat til stats- og regeringscheferne.

• December 2011: På EU-topmødet den 9. december bliver de 17 eurolande enige om en ny ramme for den økonomiske koordinering og den finanspolitiske disciplin i euroområdet - også kendt som finanspagten. 

• December 2011: Den tyske kansler og franske præsident fremsætter op til EU-topmødet den 9. december et fælles brev med en række ønsker til styrkelse af eurosamarbejdet. Det fælles forslag bygger på en styrkelse af arkitekturen bag den økonomiske og monetære union, hvor der ifølge den franske og tyske holdning er behov for en stærkere økonomisk søjle i unionen. Den styrkede økonomisk søjle skal bidrage til sikring af den finanspolitiske disciplin, stærkere vækst samt styrket konkurrenceevne (fælles brev). 

• Oktober 2011: Eurolandene vedtager på et topmøde den 26. oktober en erklæring om integration af økonomi- og finanspolitikkerne ved at styrke koordineringen, tilsynet og disciplinen. Erklæringen indeholder centrale dele af den senere finanspagt (erklæring fra eurolandene).